By data4u

War and Glory

Udgivelsesdato
11. september 2006

WAR AND GLORY - RICK JOYNER
Bearbejdet af Lars Bo Olesen

Jeg læste for en tid tilbage et syn som Rick Joyner havde haft ang. Kirken dens tilstand og fremtid. Det var meget tankevækkende og udfordrende læsning. Nedenstående er oversat til dansk, men kun en for-holdsvis kort sammenfatning af de væsentligste passager i synet. Vil du læse synet i sin helhed, kan det findes (på engelsk) på dette link:  http://www.heaven.net.nz/visions/war-and-glory.htm
 
Øen med borgerkrig
Rick Joyner så en ø med bygninger. Bygningerne repræsenterede kirkesamfund og bevægelser. Bygnin-gerne var meget forskellige og passede slet ikke sammen arkitektonisk. Pludselig gik det op for ham at der var krig mellem bygninger og at de fleste bygninger lignede bombekratere. Der var stadig mennesker i de udbombede bygninger, men de var sårede og udsultede.


To åndsmagter viste sig over øen
Over øen så han to mørke ånder, de styrede krigen og havde navnene JALUSI og FRYGT skrevet på sig. Hver gang en bygning blev beskadiget, eller et menneske såret, lykønskede de hinanden. Ude fra havet (som symboliserede verden) var der to andre, skræmmende og meget magtfulde ånder som rejste sig, de havde navnene RASERI og LOVLØSHED. Disse to begyndte at bringe havet i oprør og store bølger rejste sig og begyndte at skylle ind over øen med stor kraft.


Ingen bygninger fik lov at blive store
På grund af krigen mellem bygningerne, blev hospitalerne hurtigt langt de største bygninger, men selv disse blev angrebet fra de andre bygninger. Hver gang en bygning modtog noget som tiltrak mennesker, blev den et mål for de andre bygningers angreb. Der var stadig nogle som forsøgte at bygge også nye bygninger, men det så nyttesløst ud, for så snart en bygning blev lidt højere end de andre eller en ny bygning blev startet, blev den hovedmålet for de andres angreb og derfor hurtigt reduceret til ingenting. Lederne i denne krig havde et navn skrevet i deres pander: FORRÆDDERI.


De der nægtede at deltage i kampen, lignede lys
Der var mennesker i næsten alle bygningerne der fremstod som lys. Det var dem, som nægtede at tage del i kampen, de var kun optaget af at reparere bygningen og tage sig af de sårede. Deres anstrengelser virkede nyttesløse, dog fortsatte de. Som de fortsatte blev deres lys og deres evne til at bringe lægedom større og større.
Der var nogle små lejre på øen, som nægtede at deltage i kampen. De havde stor autoritet over begivenheder
Rundt på øen var der nogle små lejre. Nogle var involveret i krigen med bygningerne. De førsøgte at ødelægge bygningerne så de kunne bringe menneskene derfra over til deres egen lejr. Der var nogle få af disse lejre, som ikke var involveret i kampen. Disse lejre strålede af lys og de havde fået en autoritet, som stadig tog til. De havde autoritet over begivenheder. Når de bad så det ud som om de var i stand til at stoppe mindre kampe og mindre storme der kom imod øen. Faktisk virkede det som om de næsten havde autoritet til at stoppe den store kamp og de store storme. De to ånder over øen og de to ånder over havet, var stærkt generede af disse små grupper.


Både fyldt med mennesker ventede på at krigen stoppede
I havet omkring øen var der mange både. De var alle fyldt med mennesker både sårede mennesker og konger. De var bange for stormen og ønskede at komme ind på øen, men de kunne ikke på grund af krigen. 
Herren sagde: “Hvis jeg tillod disse mennesker at komme ind på øen nu, ville de bare blive brugt i kri-gen. Når deres nødråb bliver højere end krigslarmen, vil jeg bygge et sted til dem".


Øen bliver udsat for en voldsom stormflod
Da råbene voksede tillod Herren en stor og voldsom storm at rejse sig ude på havet. Stormen rejste kæmpebølger som med stor voldsomhed skyllede ind over øen. Øen forsvandt under angrebet. Da stormen var overstået stod de mennesker der havde lignet lys tilbage, tilsyneladende uskadte. De ænd-rede nu udseende og blev til de bærende søjler i en ny bygning, der dækkede hele øen. Herren sagde: “Nu bygger jeg mit hus".


Udfordringen bliver givet: De der stoler på mig er villige til at dø for mig.
Folkene der kom ind fra både blev ført til Herren, som sagde til dem: “De der stoler på mig er villige til at dø for mig". De der var villige fik et sværd stukket igennem deres hjerter og døde. De blev begravet, men da de opstod igen var der en kollosal herlighed over dem. Der var andre som ikke ville dø, nogle gik tilbage i bådene mens andre faktisk fik tilladelse til at færdes i Herrens hus. Efterhånden så det ud som om de også havde en grad af herlighed over sig, men den kom ikke inde fra, det var bare afsmitning fra de andre. Efterhånden begyndte flere af disse at opføre sig som om de ejede bygningen. Rick Joyner blev vred over deres opførsel og tilstedeværelse i Herrens hus, men Herren sagde: “ Jeg vil hellere i min barmhjertighed tillade deres INDBILDSKHED end din VREDE for din vrede vil hvis den får frit løb starte krigen igen. De der ikke ville dø for Herren, kom efterhånden til at ligne spøgelser eller skeletter.


Dem Gud kan bruge til at bygge
De der var optaget af at dele deres herlighed med de nyankomne, fik mere og mere herlighed og det var dem Gud brugte til at starte næste niveau i bygningsværket.


Herren sagde til sidst: 
“Ingen med sin broders blod på hænderne, vil blive brugt til bygge Herrens hus i de sidste dage"