By data4u

Prayer Call 2015 - 100 dages bøn fra 27. januar

Udgivelsesdato
30 Jan 2015 17:38

Til forbedere, bedegrupper, kirker og menighedsledere


"Global Prayer Call 2015"

Jeg vil hermed gerne informere om et 100 dages bønne-initiativ, som finder sted i perioden fra den 27. januar - 8. maj 2015.


27. januar 2015
 markerer 70 år for befrielsen af koncentrationslejren i Auschwitz, Polen, og dermed afslutningen på Holocaust. 8. Maj 2015 markerer 70 år for afslutningen på 2. Verdenskrig (i Europa).

Disse datoer er vigtige mindedage for den jødiske verden, og især for den jødiske nation, Israel.

I dag, 70 år efter afslutningen på Holocaust, er staten Israel omgivet af fjendtlige islamiske naboer, og hele den jødiske verden er truet af antisemitiske kræfter, som alarmerende ligner de kræfter i Nazi-Tyskland og dets allierede, der forfulgte og søgte at udrydde jøderne i Europa for 70 år siden. 

Dengang sov det meste af kirken. Spørgsmålet er, hvor står kirken i dag?

 

Bevidste om betydningen af disse 70 år - og denne periode på 100 dage - for det jødiske folk og Israel, har tre organisationer i Europa taget initiativ til "Global Prayer Call 2015" (GPC). Disse er "Christians for Israel Intnl.", "European Coalition for Israel" og "Operation Exodus Ebenezer Intnl.".

Harald Eckert, som er formand "Christians for Israel" og som leder arbejdet i den tyske afdeling af C4I - "Christen an der Seite Israels" - er initiativtager og chef-koordinator for dette GPC.


I Bogen "Israel, The Nations and the Valley of Decision"
som er grundlaget for dette Bønne-opråb, går han i dybden med emnet. Bogen fås gratis som E-bog på hjemmesiden www.100-days.eu, bl.a. på engelsk og svensk, men er endnu ikke oversat til dansk. For dansk teks på hjemmesiden, klik på det danske flag ud til højre.


Vedhæftet sendes informationsflyer vedrørende GPC samt plakat med bønne-emner for hele perioden. 


Som dansk coordinator er det mit håb, at mange kristne i Danmark vil slutte op om dette Bønne-opråb til særligt i denne periode at bede for Israel, for vores regering, og for kirken med hensyn til forholdet til det jødiske folk og Israel.

Tak, om du vil gøre dette Bønne-opråb kendt blandt andre forbedere og i din kirke-sammenhæng.

Her er information på dansk, samt bønneguiden på dansk!


Kærlig hilsen
Global Prayer Call 2015
www.100-days.eu

Rakul Kristiansen
Dansk coordinator