By data4u

Bønnens betydning

Udgivelsesdato
13. september 2006

Af Moses Hansen

Ofte hører jeg bedende mennesker sige: "Jeg kan jo kun bede!"
Den sætning bryder jeg mig ikke om. For ordet "kun" udtrykker noget sekundært i forhold til f.eks. gerninger eller at forkynde Evangeliet.
Men sandheden er, at netop BØN altid bør gå FORUD for både gerninger og forkyndelse.
Uden at BEDENDE mennesker til stadighed støtter gerninger og forkyndelse, kan disse gode sider have lidt eller ingen betydning.

Forbederne

"Jeg sætter vægtere på dine mure, Jerusalem. Ingen sinde, dag eller nat skal de tie. I, som minder Herren, und jer ej ro og lad Ham ikke i ro, før Han bygger Jerusalem, før Han får gjort Jerusalem til pris på jorden." (Esajas 62:6-7).
Det er helt klart, at Gud her taler om forbederne. For det er dem, der minder Herren om Hans løfter til Jerusalem - og beder ud derfra. Altså kalder Gud ikke på evangelisterne, profeterne eller apostlene til at fuldføre Hans værk med Jerusalem - men FORBEDERNE.
Her er bestemt ingen grund til at sige: "Jeg kan jo kun bede for Jerusalem!" Netop forbederne er Guds primære medarbejdere i genoprettelsen og færdiggørelsen af Jerusalem - og det vil de være indtil det øjeblik, hvor Jerusalem er til pris for hele jorden. 
Så bed med glæde og vær taknemmelig over, at Gud har skænket dig nådens og bønnens ånd. Du hører til blandt Guds primære, udvalgte medarbejdere.

Mødet med vægterne

"Vægterne, som færdes i byen, traf mig: Så I mon Ham, som min sjæl har kær? Knap var jeg kommet forbi dem, så fandt jeg Ham, som min sjæl har kær." (Højsangen 3:3-4).
Læser du det fulde sammenhæng, møder du et søgende menneske. "På mit leje om natten søgte jeg Ham, som min sjæl har kær, jeg søgte, men fandt Ham ikke."
Der findes sådanne søgende mennesker i titusindvis i Danmark. De oplever tomheden og søger her og der og alle vegne - men finder Ham ikke. For kun Jesus kan fylde tomrummet - og kun Han giver livet glans og mening - og evigt liv.
Vendepunktet for det søgende menneske kom ved mødet med vægterne = forbederne. Og forbedernes indflydelse på søgende menneskers skæbne er ikke mindre i dag. Søgende mennesker har alle mulige og mærkelige tankebygninger, der holder dem borte fra at finde Ham, de har kær. Men som forbedere har vi mulighed for at fjerne disse forhindringer, så de finder Jesus.
Så sig ikke: "Jeg kan jo kun bede!" Søgende menneskers liv og evighed afhænger måske netop af din forbøn.

Men der blev bedt

"På den tid lagde kong Herodes hånd på nogle af menigheden og mishandlede dem. Jakob, Johannes' broder, lod han henrette med sværd." (Ap.G. 12:1-2).
Der var krise i den unge menighed i Jerusalem. Forfølgelsen var for alvor ved at  udvikle sig - og den første leder var dræbt.
"Og da Herodes mærkede, at det vandt bifald hos jøderne, fortsatte han og lod også Peter gribe." (vers 3).
Peter var den store "fisk". Derfor besluttede Herodes, at han var den næste, der skulle halshugges. Men han gjorde regning uden den dynamik og kraft, der ligger i følgende sætning: "Men af menigheden blev der vedholdende bedt til Gud for Peter." (vers 5).
Det forlyder ikke, at apostlene var med i dette bønnemøde. Det var ganske almindelige Jesus-troende jøder, der bad. De var samlet i det hus, der tilhørte Maria - og der var mange samlede og holdt bøn. Sådan beskriver Helligånden situationen i Ap.G. 12:12.

Bønnesvarene var følgende:

  1. Peter blev overnaturligt udfriet fra fængslet.
  2. Herodes blev slået af en engel og ædt op af maddiker.
  3. Guds Ord havde fremgang og udbredtes.

Alt for mange krisesituationer får lov til at udvikle sig, fordi vi ikke griber til bønnen som et mægtigt våben - måske fordi vi omtaler bøn som "kun" bøn. Lad os som disse første Jesus-troende jøder samles til vedholdende bøn - og vi vil se de samme resultater, som de gjorde i begyndelsen.
Og vent ikke på at "apostlene" kalder til bøn. Men gå DU i gang med at bede - gerne sammen med andre. Bønnen bliver ikke stærkere af, at der er kendte personligheder til stede. Bønnen er et mægtigt våben, når vi endrægtigt påkalder Gud i Jesu Navn. Da kan vi også i dag vende krise til velsignelse.

De helliges bønner på guldalteret

"En anden engel kom og stillede sig ved alteret med et røgelsekar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen." (Åb. 8:3).
Jeg hører intet om, at vore prædikener gemmes i Himlen. Vi kommer ikke hjem til et himmelsk bibliotek, hvor vi kan låne bånd, videoer og tv-optagelser med de store "kanoner", vi ofte sætter på en piedestal - mens forbederne tit glemmes eller overses - og forbederne selv tænker/siger: "Jeg kan jo kun bede!"
Men kendsgerningen er, at her og nu er der et guldalter foran tronen i Himlen, hvor de helliges bønner samles i takt med, at vi beder i Jesu Navn. Der er en stærk engleaktivitet ved dette alter, som lægger røgelse til vore bønner. Og på et tidspunkt vil effekten af disse gemte bønner få en så mægtig virkning på jorden, at vi vil blive gennem rystet af tordenskrald, bulder, lyn og jordskælv. Hvad der sker derefter står at læse i de videre kapitler i Johannes' Åbenbaring.
Virkningen af de helliges bønner finder naturligvis ikke kun sted i den yderste endetid. Vores hverdag er hvert eneste øjeblik præget af de bønner, som drenge og piger samt mænd og kvinder beder. 
Kirken er afhængig af Guds nåde og virke igennem de helliges bønner. 
Regeringen, de fleste uden vide det, lever højt på, at Gud skænker vore politikere indsigt og visdom - igennem de helliges bønner.

Guds primære medarbejder

Derfor sig aldrig igen: "Jeg kan jo kun bede!" 
Du er kaldet af Gud til at være vægter, d.v.s. en af Hans primære medarbejdere i Guds afsluttende handlinger med både Israel, kirken og nationerne. 
Det er muligt, du hverken kan eller skal prædike fra en talerstol. Det er muligt, der aldrig kommer til at ske tegn og undere ved dine hænder. (Det gjorde der heller ikke ved Johannes Døberen. Dog var han iflg. Jesus en af de største). Det er muligt, du aldrig kommer til at profetere eller udtale et kundskabs ord.
Men hvad så? Hverken prædikener, tegn, undere, profetier eller kundskabs ord gemmes på guldalteret foran tronen. Men det gør de helliges bønner.
Så vær en taknemmelig og trofast forbeder, der ingen sinde tier, hverken dag eller nat. Modtag dit kald som en af Guds primære medarbejdere, der ikke lader hverken dig selv eller Herren i ro, før Hans vilje sker med de mennesker og områder, du får lagt på hjerte at bære frem for Gud i bøn.
Så sig i stedet: "JEG KAN BEDE!" Og med det mener du, at du sammen med den  Hellige Ånd i Jesu Navn har et så intimt forhold til din Himmelske Far, at din bøn virkelig flytter noget og baner vej for Guds Riges komme - nær og fjern.
Gud velsigne dig du elskede Guds udvalgte, primære medarbejder.