By data4u

Intro til bøn for en by

Udgivelsesdato
20 Oct 2008 18:07

Vi har alle bedt for byer i sommeren 2008. Når man sætter varme under blusset kommer urenhederne op til overfladen. Dette har vi oplevet i september måned med skud episoder i mange af de byer vi har bedt for.  Vi har bedt Gud kaste sit lys ind overmørket. Urenhederne har været der hele tiden, men nu kan de ikke gemme sig mere og vi får øje på hvad der foregår. Det er et tegn på at Gud har hørt vores bøn, så bliv ved med at bede for vores byer at de må blive steder med fred og at Han vil fjerne urenhederne helt. Urenhederne er: narkohandel, udnyttelse af de svage og børn, vold, mord, griskhed og meget andet i samme skuffe.

Vi har planlagt at vi vil bede for en by hver måned. Hvis du har speciel viden om forholdene i månedens by skal du bede ud fra det du ved og jo mere specifik du er, jo bedre. Hvis du ikke har nogen speciel viden er der noget alle byer har brug for.  
Byer kan enten være som Jerusalem et samlingssted for tilbedelse og bøn et kraftcenter til velsignelse for hele landet eller som Babel - et samling sted for mennesker der ønsker at tage Guds plads, bygge egne tårne i stedet for at bygge på Guds hus.

Byer i bibelen var steder, hvor man i ufredstider kunne finde sikkerhed fra fjendens angreb i 3 Mosebog 25 v 31 defineres en by som et sted der har en mur omkring sig. Man kunne lukke byporten og holde tyve og røvere ude.  Byer er ment som sikre steder at opholde sig. Det er ikke det vi hører i medierne i disse år.

Mange af os bor i byer og vi ville sikkert alle gerne at nogen bad specielt for vores by. Vi kan ikke nævne alle byer i Danmark, men vi kan da begynde et sted og bede for byer af en vis størrelse.
Hvis du har en speciel by på hjerte med speciel informationer er du velkommen til at maile os.

Hvordan beder jeg?
Bed så konkret du kan for de mennesker/kirker/præster du kender i byerne. Ellers generelt for kirkerne
Bed for politikere, borgmestre og folk der har ledende stillinger i byerne at de må tage retfærdige beslutninger som er til bedste for byen. Hvis du har mulighed for det ved navns nævnelse
Bed for medierne i byerne aviser, lokal tv/ radio at de må være kanaler for Guds kærlighed
Bed for skoler, børnehaver, plejehjem, fængsler, børne- ungdoms institutioner. Universiteter at det må være steder til Guds erkendelse
Bed om at disse byer må være steder, hvor tilbedelse og Gudsfrygt må vokse frem på nye måder
Bed for domstole og retssale at de må få visdom og indsigt til at fælde gode og retfærdige domme
Bed for byerne at de må være sikre at færdes i, at de er til beskyttelse. Bed for ordensmagten, velsign dem i deres arbejde.
Bed for beskyttelse for borgerne at de ikke bliver udsat for tyve og røvere i deres liv
Bed for næringslivet at det må blomstre
Bed for forenings livet og sportsklubber og andre steder folk mødes at der må herske en fredens atmosfære hvor det er naturligt at dele liv også det kristne